Med undtagelse af visse statsledere findes der er en bred konsensus om, at klimaet skal skånes og mængden af affald skal nedjusteres drastisk. Det bliver det også så småt, men hvorfor føre tiltag ud i livet, der blot er mindre dårlige? Hvorfor ikke udrydde affald som begreb i produktionskulturen? 

Af William Rønfeldt Kristensen 

 

Gennem tiden har den industrielle verden kørt efter modellen fra vugge til grav. Kort fortalt, så anskuer vi vores ressourcers liv som lineære. Et produkt bliver skabt, og når dens tid er ovre, så ryger resterne ud som affald. 

Firmaer bruger penge på at lave en vare, hvor dele af produktet med tiden ender på toppen af et skraldebjerg, i havet eller i naturen. Det er et tab. Både for producenterne, men også for miljøet. 

Processen er blevet mere og mere effektiv med tiden. Flere firmaer sætter en dyd i at skabe minimale aftryk på vores jord. De sparer på de færre og færre ressourcer, som jorden har at byde på. Spørgsmålet er, om det er nok. 

Er det nok at forsinke katastrofen i stedet for at stoppe den helt? 

Vugge til vugge 

I stedet for at sinke processen til det uundgåelige scenarie, hvor vores klode er gået bankerot på ressourcer, må man tænke anderledes om affald. Der skal faktisk ikke tænkes på affald mere, eller på hvordan man skåner vores planet mest muligt. 

Fremtidens rester skal anses som en ressource, der har en værdi. En bæredygtig værdi. 

I fremtiden skal produktets levetid ikke anskues som lineært, men som cirkulært. Rester af et produkt skal ses som næring til vores jord eller som råmateriale til nye produkter. 

Et eksempel kan være organisk emballage, der kan komme dyr og planter til gavn. Det kan være ordninger, hvor resterende dele sendes tilbage til producenten, som derved genbruges til nye produkter. Eller huse, der, ligesom træer, producerer mere energi, end de forbruger. Mulighederne er uendelige. 

Naturen skal agere forbillede for fremtidens industri. Naturens cyklus skal overføres og være med til at skabe en ny teknisk cyklus. 

Vugge til vugge-princippet kan meget vel være fremtiden og lige meget, hvilken religiøs overbevisning man har, må man begynde at tro på reinkarnationen af nutidens affald.