Er kork-skoven truet - skal vi helst undgå at bruge kork?

Mangel på kork er en myte

Som WWF skriver, så er høsten af korkeg et af de fineste eksempler på traditionel, miljøvenlig, økologisk og bæredygtig arealanvendelse. Kork-barken fornyer sig selv efter høst, ingen træer fældes og den er genanvendelig. Skovarealet med korkeg forøges hvert år.

Skovene er vital indtægtskilde for tusinder af mennesker og de støtter en af verdens højeste niveauer af skovens biodiversitet, herunder den meget truede iberiske los, den iberiske kejserørn, Barbary hjorte, mange arter af sjældne fugle samt mange svampe, bregner og andre planter.

Korkeg-skove spiller også en vigtig rolle i opretholdelsen af afvandingsområder, forebyggelse af erosion og holde jorden sund. De er et godt eksempel på en afbalanceret bevarelse og økonomisk udvikling.

Hvis efterspørgslen efter kork ikke opretholdes, er der en risiko for, at korkeg landskaber i det vestlige Middelhav, inden for et årti, vil opleve øget fattigdom, flere skovbrande, tab af biodiversitet og hurtigere ørkendannelse.

Verdensnaturfonden anbefaler at bruge mere kork og plante flere kork-træer. Korkege plantes for vores børnebørn.

Red et træ - brug kork

Korkeg (Quercus suber L) vokser i store dele af Middelhavsområdet, især i Portugal, hvor der er enorme områder med kork-skove.

Dette fantastiske træ skylder sin lange levetid på ca. 200 år til træets bark. Træets evne til at regenerer barken er uden sidestykke i naturen og anvendelsesmulighederne er endeløse. Når træet er afbarket starter en ny 9-års cyklus, indtil næste høst! Træet dør hvis det ikke afbarkes.            

 

Tænk grønt - vælg kork

Det har alvorlige sociale og miljømæssige konsekvenser, når vi holder liv i myten om, at der er mangel på kork i verden. Derfor støtter EU en kampagne for at få os til at bruge mere kork.

Vinen er med skruelåg eller plastikprop, fordi der mangler kork i verden, fortæller vi hinanden over lørdagsbøffen.

Men det er ikke sandt.

Vinbranchen begyndte at bruge plastik- og skruelåg, fordi det dels er billigere, og fordi ægte korkpropper tidligere gav 4,5% af vinene prop smag.

Ikke desto mindre er der sket rigtig meget indenfor kvalitetskontrol, så problemet med ”propsyge” er blevet forsvindende lille.

Selv om det er bredt anerkendt, at korkpropper ilter vinen optimalt, så har mange vindrikkere købt argumentet for, at der mangler kork. Hvorfor vi må acceptere skruelåg og kunstpropper.

En mytedannelse, der tager arbejdet fra korkbønder i udkantsområder i Portugal. De lever nemlig af at høste barken fra Korkege.

Desuden er kork godt for miljøet, da det er 100% nedbrydeligt, og de mægtige korkegeskove binder CO2.

Derfor støtter EU en kampagne for at få danskerne til at bruge mere kork til alt fra gulve til vinpropper.

I Tyskland har man netop søsat en kampagne, hvor man opfordrer til også at bruge kork i byggematerialer, fordi det er sundt, naturligt, og det hjælper korkbønderne med også at afsætte det kork, der bliver i overskud, når der er blevet produceret vinpropper.

Et initiativ der er blevet taget godt imod hos Timberman A/S i Hadsund, der under mærket ”Wicanders”, sælger gulve med korkisolering.

Kork er naturens allerbedste isoleringsmateriale. Det giver et godt indeklima og et gulv der er rart at færdes på.

Hos Greve bakker vi også op om initiativet til at bruge mere kork og har derfor et stort udvalg af reklamegaver og kundegaver i kork på vores webshop www.grevegaver.dk

Her kan alle virksomheder med en grøn profil understrege deres opbakning til et bedre miljø helt ud til valg af reklamegaver og kundegaver.

Lise Greve