+45 86 26 00 83    

GRATIS FRAGT OVER KR. 2500,-

5 vare(r)

pr. side
  • Flasken - Verden har brug for

    20/06/2019 11.53.37

    Lille flaske - STOR indflydelse

    Havplast vokser med 22 millioner kg hver dag. Vores job er ikke at bremse dette ned - det er at stoppe det helt.

    Størstedelen af havplast kommer fra få kilder. Hvis vi kan stoppe plastforurening der, kan vi slukke for hanen, hvorfra plasten fosser ud i havet. Men hvordan gør du det? Det handler ikke om at rense en strand - det holder kun stranden ren for en dag. Det er ikke godt nok. Missionen handler om at skabe en varig ændring. Kort sagt: problemet er ikke havplast. Havplast er et symptom. Problemet er mangel på infrastruktur og incitamenter til at genbruge, hvor dette er mest nødvendigt. Missionen er at skabe systemer, der opfanger havplast ved kilden.

    Floder er nøglen til havplast

    Over 80% af havets plast kommer fra regioner, der mangler infrastruktur til genanvendelse. Floder bruges ofte til at bortskaffe plastaffald, fordi der ikke findes noget bedre alternativ. Det betyder desværre, at plastik ender i vores have. Hvad skal vi gøre for at ændre denne adfærd?

    Vi skal:

    1) Etablere infrastruktur til genbrug i disse samfund.

    2) Ændre vores syn på plastik. I stedet for skrald ser vi en fremtid, hvor plastik er værdifuldt.

    Planen er at belønne plastiksamlere, så opsamling og genbrug af plast bliver et vellønnet arbejde. At smide en flaske væk virker latterligt, når du kan gøre det til en værdifuld genstand, som du kan tjene penge på.

    Fra fattigdom til 6 dollar om dagen

    The Ocean Bottle har i samarbejde med Plastic Bank, opbygget et globalt team af plastiksamlere. De er en multi-prisvindende organisation, der bruger IBM blockchain til at spore plastindsamling, hvilket betyder at vi kan se, hvem der har samlet denne plastik og også hvor og hvornår. Sammen giver de mennesker, der lever i fattigdom over hele verden, mulighed for at opnå en bedre levestandard ved at samle plastik - giver dem en indkomst, der er op til 3 gange højere end deres normale løn. Den øgede levestandard er ”Life Changing” for disse mennesker. Det betyder, at de kan skifte fra at leve under fattigdomsgrænsen til at kunne sætte mad på bordet, sende sine børn til skole, få lægeforsikring, åbne sin første bankkonto og endda finansiere solenergi.

    In partnership with

    Billedresultat for plastic bank logo

     Mange virksomheder donerer en lille procentdel af deres overskud til forskellige formål, eller lægger et ekstra lag på deres virksomhed ved at tage et socialt ansvar.

    Resultatet er vigtigt

    Hver gang der købes 1 stk. The Ocean Bottle doneres der et tilskud til, at der opsamles 1.000 stk. plastikflasker i indsatsområderne. Dette mål står ikke til diskussion og er altafgørende. The Ocean Bottle og teamet omkring, er fokuseret på bæredygtighed helt ind til benet. Det betyder gennemsigtighed omkring deres indflydelse og magten til forbrugeren. At være en profitabel social virksomhed, der gør det muligt at gøre endnu mere.

    Ingen kan gøre det alene

    Om 5 år er målet at forhindre over 3 milliarder plastflasker i at komme ud i vores have og udvikle et globalt genvindingsystem, hvor det endnu ikke eksisterer. Ved at fokusere på de vigtigste kilder til plastik i havene, kan det mærkes i alle verdens have. Der er brug for Din og Min hjælp til at få det globale team af plastiksamlere til at vokse.

    Den første Ocean Bottle er klar til at blive sendt ud i august 2019.

    Hvis dit firma vil hjælpe med at stoppe tilgangen af mere plast i havene, kan du købe The Ocean Bottle her og få dit logo på. 

      

    Bliv en del af holdet.

    Kommentarer | Posted in Bæredygtighed By admin2 admin2
  • Sådan undgår du hacking og spionage, når du er på nettet eller går på gaden

    09/10/2018 08.13.47

    – Beskyt dig selv og din virksomhed med et webcam Cover og et RFID-anti skimming kort.

     

    På nettet:

    Webcam Hacking er blevet et stigende problem i vores samfund, og vi har kun set toppen af isbjerget.

    Et Webcam Cover hjælper dig til at føle dig tryg på nettet. Med et Webcam Cover er der ingen, der kan kigge med, når du surfer på nettet, lytter til musik i badet fra din PC/tablet/mobil telefon eller din teenage-datter sidder alene på værelset. Det vil også beskytte dig imod, at nogen aflurer dine kortoplysninger, når du handler på nettet eller betaler regninger for dig selv privat eller i firmaregi.

    Det giver god mening at bruge sikkerhedsudstyr som Webcam Covers for alle, der færdes på nettet. Alle mennesker, næsten uden undtagelse, bruger internettet og er i farezonen for at blive overvåget såvel digitalt som visuelt.

    FBI-chef James Comey udtaler følgende: Du forlader ikke dit hjem uden at låse din hoveddør.

    Se hele artiklen her: https://www.berlingske.dk/videnskab/eksperter-derfor-skal-du-tildaekke-dit-webcam

    Ikke hvis det sker – men når det sker!

    Med internettets tilstedeværelse er nye trusler dukket op, som vi alle er nødt til at forholde os til. Det er ikke et spørgsmål om, hvis det sker, men når det sker. Vi vil alle på et eller andet tidspunkt blive udsat for misbrug på nettet. Det er derfor meget vigtigt, at der sker en holdningsændring til, hvordan vi opfører os og bruger nettet. Vi skal alle tage ansvar og gøre, hvad vi kan for at forebygge de trusler, der er. Når vi bevæger os rundt på nettet såvel privat som på arbejdspladsen.

    Webcam Hacking er en virkelig trussel. Der går ikke en dag, hvor man ikke hører om Cyber kriminalitet i en eller anden form. Alle burde dække deres kamera med et Webcam Cover.

    En Webcam Hacker kan overtage dit kamera og din mikrofon på din computer, tablet eller mobiltelefon så let som ingenting. Såvel FBI som Facebook stifteren Mark Suckerberg dækker deres kamera til med tape, når de ikke bruger det. Man behøver ikke være en kendt person for at blive udsat for Webcam Hacking, det kan ske for alle.

    Derfor skal du og dine nærmeste også tildække jeres kamera på både computer, tablet og mobiltelefon, når de ikke er i brug.

    Hvis du forærer dine kunder et Webcam Cover med dit logo, vil du være i deres bevidsthed, hver gang de bruger deres computer, tablet eller mobiltelefon. Du får næppe bedre mulighed for at være ”top of mind” i dine kunders bevidsthed end, når dit logo er eksponeret på deres computer, tablet eller mobiltelefon. Kontakt os for yderligere information vedrørende Webcam Cover med logotryk.

    https://www.grevegaver.dk/elektronik/teknologi/webcam-blokering/

     

    Digitalt Tyveri – På gaden

    De nye kontaktløse Dankort gør dig sårbar, og der er større risiko for, at du blive udsat for tyveri, uden du opdager det.

    Beskyt dine kreditkort med RFID anti-skimming kort.

    RFID skimming er en voksende form for digital tyveri.

    Hvis du vil sikre dig imod elektronisk lommetyveri, skal du sikre dine kreditkort. Der findes mange forskellige måder at gøre det på. RFID anti skimming kort, RFID kortholdere eller RFID punge, der beskytter dine kreditkort for elektronisk tyveri.

    Et RFID anti skimming kort er designet til at blokere RFID fra elektronisk lommetyveri.

    Når en kriminel forsøger at skanne dit kort, vil dit RFID kort skabe et elektronisk felt, der gør det umuligt at kopiere dine kreditkort.

    Det samme gør sig gældende for beskyttelse af ID-kort.

    RFID står for Radio frequency identification Technology, der gør det muligt at transmittere data uden nogen form for kontakt. Dine kreditkort, ID-kort og andre former for adgangskort kan blive aflæst og kopieret uden din viden.

    https://www.grevegaver.dk/elektronik/teknologi/rfid-blocker/

    Lise Greve

    Kommentarer | Posted in IT sikkerhed By Lise Greve
  • Kork - det nye læder

    28/08/2018 12.22.40

    Er kork-skoven truet - skal vi helst undgå at bruge kork?

    Mangel på kork er en myte

    Som WWF skriver, så er høsten af korkeg et af de fineste eksempler på traditionel, miljøvenlig, økologisk og bæredygtig arealanvendelse. Kork-barken fornyer sig selv efter høst, ingen træer fældes og den er genanvendelig. Skovarealet med korkeg forøges hvert år.

    Skovene er vital indtægtskilde for tusinder af mennesker og de støtter en af verdens højeste niveauer af skovens biodiversitet, herunder den meget truede iberiske los, den iberiske kejserørn, Barbary hjorte, mange arter af sjældne fugle samt mange svampe, bregner og andre planter.

    Korkeg-skove spiller også en vigtig rolle i opretholdelsen af afvandingsområder, forebyggelse af erosion og holde jorden sund. De er et godt eksempel på en afbalanceret bevarelse og økonomisk udvikling.

    Hvis efterspørgslen efter kork ikke opretholdes, er der en risiko for, at korkeg landskaber i det vestlige Middelhav, inden for et årti, vil opleve øget fattigdom, flere skovbrande, tab af biodiversitet og hurtigere ørkendannelse.

    Verdensnaturfonden anbefaler at bruge mere kork og plante flere kork-træer. Korkege plantes for vores børnebørn.

    Red et træ - brug kork

    Korkeg (Quercus suber L) vokser i store dele af Middelhavsområdet, især i Portugal, hvor der er enorme områder med kork-skove.

    Dette fantastiske træ skylder sin lange levetid på ca. 200 år til træets bark. Træets evne til at regenerer barken er uden sidestykke i naturen og anvendelsesmulighederne er endeløse. Når træet er afbarket starter en ny 9-års cyklus, indtil næste høst! Træet dør hvis det ikke afbarkes.            

     

    Tænk grønt - vælg kork

    Det har alvorlige sociale og miljømæssige konsekvenser, når vi holder liv i myten om, at der er mangel på kork i verden. Derfor støtter EU en kampagne for at få os til at bruge mere kork.

    Vinen er med skruelåg eller plastikprop, fordi der mangler kork i verden, fortæller vi hinanden over lørdagsbøffen.

    Men det er ikke sandt.

    Vinbranchen begyndte at bruge plastik- og skruelåg, fordi det dels er billigere, og fordi ægte korkpropper tidligere gav 4,5% af vinene prop smag.

    Ikke desto mindre er der sket rigtig meget indenfor kvalitetskontrol, så problemet med ”propsyge” er blevet forsvindende lille.

    Selv om det er bredt anerkendt, at korkpropper ilter vinen optimalt, så har mange vindrikkere købt argumentet for, at der mangler kork. Hvorfor vi må acceptere skruelåg og kunstpropper.

    En mytedannelse, der tager arbejdet fra korkbønder i udkantsområder i Portugal. De lever nemlig af at høste barken fra Korkege.

    Desuden er kork godt for miljøet, da det er 100% nedbrydeligt, og de mægtige korkegeskove binder CO2.

    Derfor støtter EU en kampagne for at få danskerne til at bruge mere kork til alt fra gulve til vinpropper.

    I Tyskland har man netop søsat en kampagne, hvor man opfordrer til også at bruge kork i byggematerialer, fordi det er sundt, naturligt, og det hjælper korkbønderne med også at afsætte det kork, der bliver i overskud, når der er blevet produceret vinpropper.

    Et initiativ der er blevet taget godt imod hos Timberman A/S i Hadsund, der under mærket ”Wicanders”, sælger gulve med korkisolering.

    Kork er naturens allerbedste isoleringsmateriale. Det giver et godt indeklima og et gulv der er rart at færdes på.

    Hos Greve bakker vi også op om initiativet til at bruge mere kork og har derfor et stort udvalg af reklamegaver og kundegaver i kork på vores webshop www.grevegaver.dk

    Her kan alle virksomheder med en grøn profil understrege deres opbakning til et bedre miljø helt ud til valg af reklamegaver og kundegaver.

    Lise Greve

    Kommentarer | Posted in Bæredygtighed By Lise Greve
  • Opgør med affaldet

    28/08/2018 11.55.08

    Med undtagelse af visse statsledere findes der er en bred konsensus om, at klimaet skal skånes og mængden af affald skal nedjusteres drastisk. Det bliver det også så småt, men hvorfor føre tiltag ud i livet, der blot er mindre dårlige? Hvorfor ikke udrydde affald som begreb i produktionskulturen? 

    Af William Rønfeldt Kristensen 

     

    Gennem tiden har den industrielle verden kørt efter modellen fra vugge til grav. Kort fortalt, så anskuer vi vores ressourcers liv som lineære. Et produkt bliver skabt, og når dens tid er ovre, så ryger resterne ud som affald. 

    Firmaer bruger penge på at lave en vare, hvor dele af produktet med tiden ender på toppen af et skraldebjerg, i havet eller i naturen. Det er et tab. Både for producenterne, men også for miljøet. 

    Processen er blevet mere og mere effektiv med tiden. Flere firmaer sætter en dyd i at skabe minimale aftryk på vores jord. De sparer på de færre og færre ressourcer, som jorden har at byde på. Spørgsmålet er, om det er nok. 

    Er det nok at forsinke katastrofen i stedet for at stoppe den helt? 

    Vugge til vugge 

    I stedet for at sinke processen til det uundgåelige scenarie, hvor vores klode er gået bankerot på ressourcer, må man tænke anderledes om affald. Der skal faktisk ikke tænkes på affald mere, eller på hvordan man skåner vores planet mest muligt. 

    Fremtidens rester skal anses som en ressource, der har en værdi. En bæredygtig værdi. 

    I fremtiden skal produktets levetid ikke anskues som lineært, men som cirkulært. Rester af et produkt skal ses som næring til vores jord eller som råmateriale til nye produkter. 

    Et eksempel kan være organisk emballage, der kan komme dyr og planter til gavn. Det kan være ordninger, hvor resterende dele sendes tilbage til producenten, som derved genbruges til nye produkter. Eller huse, der, ligesom træer, producerer mere energi, end de forbruger. Mulighederne er uendelige. 

    Naturen skal agere forbillede for fremtidens industri. Naturens cyklus skal overføres og være med til at skabe en ny teknisk cyklus. 

    Vugge til vugge-princippet kan meget vel være fremtiden og lige meget, hvilken religiøs overbevisning man har, må man begynde at tro på reinkarnationen af nutidens affald. 

    Kommentarer | Posted in Bæredygtighed By William Kristensen
  • Kork – Et af naturens vidundere og et af fremtidens mest bæredygtige materiale!

    27/06/2018 15.53.26

    Al korken bruges, ingen spild og træet begynder med det samme at producere ny kork.

    Nu tænker du måske korkgulv fra 70’erne, vinpropper og på håndtaget på en fiskestang, men kork kan bruges til meget mere end det.

    Reklameartikler der ofte består af plastmaterialer, tekstil, metal eller andre kunstigt fremstillede materialer, kan laves op til 100% bæredygtige ved brugen af kork. Kork er ligeledes det ideelle grundlag for moderne digitaltryk-teknikker. Derfor kan vi udover det klassiske korklook også tilbyde forskellige farver.


    På kork-egen hvor barken er kork, kan man hvert niende år skrælle barken af og anvende dette materiale til produktion af tasker, notesbøger, caps, lanyards, termokrus, USB stik, Powerbanks, kontorartikler og meget mere.

    Bevar træerne – Brug barken

    Man skræller barken af kork-egen første gang, når de er 25 år gamle, de kan blive op til 250 år og giver ca. 30 kg kork, hver gang man skræller barken af. Kork-egen vokser for størstedelens vedkommende i Sydeuropa og Nordafrika, men næsten halvdelen af hele verdens produktion foregår i Portugal.

    Barken bliver skrællet med håndkraft på forsigtig vis, da man ikke må beskadige laget under barken, der sørger for at føre næring til træet.

    Høstarbejderne er blandt verdens bedst betalte landarbejdere og træerne opsluger meget CO2 og arbejder derfor til fordel for miljøet hele dets levetid.

     

    Hvorfor bruge kork i stedet for plastik og andre materialer:

    Kork er et 100% naturligt produkt, der er genanvendeligt og nedbrydeligt i naturen

    Kork-egeskoven er med til at binde CO2, - præcis som regnskoven

    Kork er blødt, bøjeligt og kan presses sammen og udvide sig igen

    Kork er modstandsdygtig over for ild (en korkeg kan faktisk overleve en skovbrand)

    Kork er både lyd- og varmeisolerende

    Kork er vand- og lufttæt

    Høst-arbejdere i kork-egeskovene er de bedst betalte landarbejdere i verden

    Kommentarer | Posted in Bæredygtighed By Lise Greve

5 vare(r)

pr. side